Aktuelle skiture

Skiture 2025/2026


Decemberturen 2025:

Dette er en opvarmningstur, som normalt ligger midt i  december. Decemberturen udbydes ikke i 2025. Da  efterspørgslen har været lille.  

 
Hovedtur uge 5 2026:

Kommende sæsons hovedtur i uge 5 går til Canazei i Italien. Canazei ligger i det store Superski Dolomiti-område, med 1.200 pistekilometer. Det mest synlige og karakteristiske for området er Sella-massivet. Turen rundt om Sella Ronda kan løbes begge veje, og det opleves som to helt forskellige ture.

 

Vi skal bo på hotel Dolomiti, som er et klassisk og traditionelt hotel. Der er (mod betaling) wellness i kælderen. 

Hotel Dolomiti - Skiferie til Canazei 25/26 | SKILINK

Vi bor der med halvpension, dvs morgenmad og 3-retters aftensmad. 

 

Vi flyver ud lørdag, den 24. januar og hjem den 31. januar. Flytiderne er ikke fastlagt endnu. Vi har 20 kg indskreven bagage.

 

Vi rejser med Nortlander, og prisen er 11.847 kr i delt dobbeltværelse, og 14.555 kr i enkeltværelse. Prisen dækker fly, transfer, hotel, halvpension og liftkort. Vi regner med at have egen skiinstruktør med.

 

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til torben.slok@gmail.com senest den 15. juni. Tilmeldingen er ikke bindende. I mailen skriver du dit værelses-ønske, og giver gerne forslag til roommate. Endelig og bindende tilmelding er ultimo august.

 

Depositum

Depositum er 2.000 kr pro pers. Betal gerne depositum i forbindelse med din tilmelding (det er ikke et krav), og senest den 15. august. Der er fuld fortrydelsesret frem til 31. august.

 

Betaling sker ved at gå ind på Nortlander.dk, og i øverste højre hjørne trykke på "Min booking". Her anføres bookingnummer 45024440 og kode "daquro16". Anfør beløbet 2.000 kr (overskriv det beløb der står i forvejen) og skriv dit navn. Og gennemfør betalingen.

 

Mange hilsner turudvalget

Torben, Henrik og Torben

Vil du være med til at planlægge klubbens ture?

- så send en mail til torben.slok@gmail.com fra turudvalget


Mangler vi specialudstyr?

Synes du at klubben mangler noget specialudstyr, så send dit forslag til bestyrelsen og vi vil se på dit forslag.

- når det skal være sjovt på ski

www.kildebakkenskiklub.dk © 2015